Forkælelse
Jeg har i går modtaget en pakke med 6 forskellige neglelakke - ja, det lyder af meget men, de var billige.
Jeg kan ikke helt huske hvor fra, men har læst mange steder om en mat top coat og så så et billede af en der havde sort neglelak på og så denne top coat ovenpå også, det gav den fedeste effekt og jeg måtte derfor eje sådan en - specielt fordi jeg elsker neglelak og med denne top coat giver det jo 2-i-1.
I min søgning på hvor man kunne købe denne matte top coat, var der flere steder, hvor folk snakkede om mærket "e.l.f.". Mange sagde det var godt, set i forhold til prisen, og det må man sige at det er. Jeg tror jeg gav ca. 13 kr. for en neglelak - så derfor gav jeg den gas og købte 5 farver og 1 mat top coat - og måtte af med lidt over 100 kr. inkl. fragten.
Selvfølgelig kan man sagtens gå ud og købe Essie, O.P.I., Chanel og hvad der ellers er, men nu elsker jeg som sagt neglelak, og vil derfor hellere købe en god bassis farve, som f.eks. sort fra et dyre mærker da jeg ved jeg vil bruge den meget. Men når det kommer til de lidt skæve farver, som man måske ikke kommer til at bruge så meget så syntes jeg sagtens man kan købe fra mærker som e.l.f. eller Depend som kan fås i Matas.
Forårets farver er pastel og knald farver - så som pink, som blev set meget under modeugen. Så jeg anskaffede mig blandt andet en pink, lyselilla, og en mint grøn - de sidste to, er dem på billedet. Det er også set meget, at man har to farver på, på én gang som jeg har på billedet. Det kunne også være pink og rød - så foreskellen på farverne ikke er så stor, men så det giver lidt spil.
Så nu er det bare med at komme i gang, og få lidt farver på tilværelsen, nu når foråret ikke kommer ligeså hurtigt som jeg havde håbet :-)
Men inden du giver dig i kast med at male dine negle, så vil jeg gerne bede om din hjælp - hvis du ikke allerede har besvaret spørgeskemaet om bloggen her, så vil det være en stor hjælp hvis du kunne gøre det. Du har samtidig muligheden for at være med i en konkurrence om en lækker Wellness pakke, men nogle dejlige produkter i. Vinderen bliver trukket d. 21. marts og får direkte besked via mail.
Klik HER for at hjælpe os.
Jeg håber du har lyst til at hjælpe os med at skabe en blog der passer på dine behov.
- På forhånd, tak for hjælpen og rigtig god weekend ♥
Ingen kommentarer:
Send en kommentar